forside        

Modeller

Den altoverskyggende passion i mit liv; en hobby der har udviklet sig fra en lille drengs leg med flyvere og biler over til en seriøs hobby og pt. en semi-professionel beskæftigelse.

Jeg bygger scala-modeller i plastik; både for industrien som jeg så efterfølgende skriver artikler om i fagmagasiner og konkurrence-modeller, som jeg deltager i internationale stævner med over hele verden.Til dato har det indbragt mig over 100 nationale mesterskaber i 14 forskellige lande.

Der kan laves modeller af alting; de fleste modelbyggere har specialiseret sig på enkelte grene (f.eks. tyske fly WW2 i scala 1:72). Jeg har aldrig kunne finde min begrænsning, så jeg bygger på kryds og tværs af alle kategorier. I årenes løb har dette ført til mange internationale bekendtskaber og venskaber med ligesindede modelbyggere, som jeg sætter stor pris på.I dette gallerie vil jeg bl.a. præsentere nogle af de modeller, jeg har lavet.

Der findes jo også en anden slags modeller ... dem af kød og blod. I mit arbejde som fotograf har jeg tit opgaver, der involverer modeller og model bureauer og håbefulde unge damer, der går med søde modeldrømme. Første skridt på denne vej er at få taget nogle gode portrætter til en portofolio, så man har noget man kan vise sig selv frem med.

Denne side er lavet i Dreamweaver fra Macromedia, © abmmodel, Webmaster Helene Juul 2010-2012